
OM JANNIK DAHL PEDERSEN
Jeg er Cand.mag. i Filmvidenskab med speciale i komedieserier, og uddannet filminstruktør fra den alternative filmskole 18Frames.
Jeg er oprindeligt fra Esbjerg-området, men flyttede i 2009 til Odense for at læse Medievidenskab på Syddansk Universitet. Her opdagede jeg filmmediet, og vandt to år i streg Publikumsprisen til studiets prisuddeling Guldægget. Jeg fik derigennem min gang på Odense Filmværksted der har støttet flere af mine idéer - og afvist andre.
Jeg kom derefter ind på Filmvidenskab på Københavns Universitet, hvor jeg har taget min kandidat, og har sideløbende gået på den alternative filmskole 18Frames. Denne skole er alternativ i den forstand, at eleverne selv kører uddannelsen, og sørger for alt i forbindelse med planlægning, finansering og undervisning. Her har jeg, udover at gå på instruktørlinjen, også været tilknyttet som næst-formand i foreningens bestyrelse.
18Frames ligger på Fyn, og er støttet af blandt andre FilmFyn og Zentropa. Da uddannelsen stadig er ung, har en stor del af mit virke på uddannelsen været, at få den struktureret fremadrettet, samt være med til at placere uddannelsen på Danmarks-kortet.
På denne uddannelse har jeg også lavet de to film "Trekanter af Lykke" og "En Vred Mand", som man kan se og læse mere om under punktet FILM.