Jeg elsker at undervise og fortælle om min største interesse - film og serier. Jeg har henover de sidste fire år fungeret som freelance ordstyrer eller underviser på blandt andet folkeskoler, efterskoler og gymnasier.

 

Jeg laver gerne et specielt tilrettelagt oplæg til jeres forløb indenfor én eller flere af de følgende emner.

 

Hvor kommer idéer fra?

Hvordan får man den gode idé, og hvordan udvikler man den til en film.

 

Hvad laver en instruktør?

En gennemgang af de forskellige positioner på en filmproduktion, og hvilke uddannelsesmuligheder der findes.

 

Trekanter af Lykke

Min kortfilm Trekanter af Lykke er blevet brugt i forbindelse med undervisning og eksamen i dansk på folkeskole-niveau. Filmen handler om facader og finanskrisen. Jeg laver et oplæg om udviklingen af idéen og filmen. Heri følger også en gennemgang af analyseværktøjer til kortfilm. Se filmen her.

 

Den danske komedieserie

En gennemgang af den danske komedieserie fra "Huset på Christianshavn" til "Sjit Happens". Har vi nogensinde haft en god komedieserie?